Hos Kaffe Karma er der plads til alle. Vi har ikke travlt, og vi tager tingene som de kommer. Vi er i vækst og er i øjeblikket at finde i København, Køge og Roskilde.
Hos Kaffe Karma kan man ansættes som baristamedhjælper ved cyklerne og i vores caféer. Opgaverne i caféen byder på kundebetjening, let forplejning og rengøring. Opgaverne ved baristacyklen byder på enten gadesalg eller servicering til events. Vi har kombineret ansættelsen i Kaffe Karma med forskellige arbejdsopgaver fra både vores caféer og baristacykler. Lyder dette interessant, eller har du spørgsmål til os? Så kan vi kontaktes på info@kaffekarma.dk eller tlf. 61 20 40 71.
En god kop kaffe kan gøre underværker - det ved vi alle. Hos Kaffe Karma er konceptet lige så simpelt. Baristakaffe sælges fra vores baristacykler og caféer. Bag cyklerne er et team af frivillige og ansatte, som samarbejder om at skænke en god kop kaffe. Her yder vores frivillige psykosocial støtte.
Kaffe Karma er en registreret socialøkonomisk virksomhed. Overskuddet geninvesteres, så flere mennesker i social udsathed får mulighed for meningsfuld beskæftigelse.